Træværkstedet
På træværkstedet undervises der både indenfor tømrer- og snedkerfaget. Du introduceres til de relevante teknikker, brug af værktøj/maskiner, sikkerhed og materialer. Undervisningen tager altid udgangspunkt i opgaven og den enkelte elevs kunnen. Opgaverne udvælges altid nøje med det udgangspunkt, at de skal kunne flytte eleverne fagligt samtidig med, at der er variation i arbejdet. Værkstedet laver bygningsvedligeholdelse på skolen og løser opgaver for private, foreninger og virksomheder.
Du vil som elev derfor opleve vekselvirkningen mellem at arbejde på værkstedet, på skolen og i byen.


